Gruppeforløb for kvinder

FORBUNDET - FRA HJERTET

Et trygt og kærligt rum for kvinder, der længes efter at komme hjem til sig selv

5 mødegange • Hver anden uge • 2,5 timer • Opstart 13.01.276 kvinder · 3.500 kr. · mulighed for ratebetaling

Min egen rejse & Kaldet

Der har været en længere, indadvendt og transformerende periode i mit eget liv, hvor jeg igen og igen er blevet mindet om, hvor vigtigt det er at kunne være sig selv – hel fra hjertet.

Det har krævet, at jeg har kigget ind i mit indre mørke og så på nogle gamle mønstre, overbevisninger og historier jeg stadigvæk havde om mig selv. Det var smertefuldt, hårdt og skamfuldt, men nødvendigt, for at jeg kunne komme op til overfladen igen og mærke troen og kærligheden til mig selv.

At kunne lægge det fra sig, som ikke længere føles sandt.
At turde mærke efter.
At slippe behovet for at være den, andre forventer, jeg skal være.

At opleve - "det dødede jeg ikke af " - selvom det føltes sådan da jeg stod i det. Og netop dér opstod et stærkt kald i mig.

Et kald til at skabe et trygt og fortroligt rum for kvinder, som mærker, at noget i dem længes efter forandring.

Måske mærker du...

Måske er du et sted i livet, hvor du ikke længere kan eller vil fortsætte med at tilpasse dig.

Måske har du været den, der altid har haft styr på det hele, været der for alle andre og glemte dig selv.

Måske mærker du en uro i kroppen eller i sindet. En fornemmelse af, at noget skal slippes, men du ved ikke helt hvad.

Måske er du midt i en forandring og længes efter at finde din retning.

Eller måske længes du ganske enkelt efter et sted, hvor du kan sænke skuldrene, trække vejret og bare være dig.

Uden at skulle præstere.
Uden at skulle være dygtig.
Uden at skulle have svarene.
Bare være dig.

Et rum, hvor du ikke skal være noget bestemt

Jeg ønsker at skabe et rum, hvor vi kan mødes som kvinder – i øjenhøjde, med åben hjerte og nysgerrighed.

Et rum, hvor der er plads til både det smukke, det svære, det sårbare og det, vi endnu ikke helt forstår.

Her skal vi ikke fikse hinanden.

Vi skal ikke skynde os videre.

Vi skal øve os i at være med det, der er – og mærke det, der opstår, når vi giver os selv lov til at stoppe op og lytte.

For mig handler det om at komme tættere på det sted i os, hvor vi allerede ved mere, end vi tror.

Det sted, hvor hjertet taler.
Hvor kroppen kan få lov til at fortælle.
Og hvor vi langsomt kan begynde at høre vores egen indre stemme igen.

En rejse hjem til dig selv

Forbundet - fra Hjertet, er en lille, intim gruppe for kvinder, der længes efter mere nærvær, indre ro og forbindelse til sig selv. Gennem fem møder inviterer jeg dig med på en indre rejse, hvor vi blandt andet skal arbejde med:

Gennem fem møder inviterer jeg dig med på en indre rejse, hvor vi blandt andet skal arbejde med:

🌿 At komme ned i kroppen

Vi bruger åndedræt, meditation og kropslige øvelser til at lande i kroppen og skabe mere ro og nærvær.

✨ Astrologien og energien lige nu

Vi ser på astrologien som et spejl på de temaer og bevægelser, der kan være aktive i vores liv, og undersøger, hvordan du kan bruge denne forståelse i din egen proces.

🌸 At lytte til kroppens sprog

Vi undersøger kroppens signaler med nysgerrighed og omsorg og ser på mulige sammenhænge mellem krop, følelser og livets oplevelser med inspiration fra GNM/Germanische Heilkunde.

❤️ At lytte til hjertet

Gennem intuition, skriveøvelser og meditation skaber vi plads til at høre din egen indre stemme og mærke, hvad der føles rigtigt for dig.

🕊️ At komme hjem til dig selv

Vi arbejder med nærvær via vejrtræknings øvelser, meditation og healing, derved skaber du en kærlig og respektfuld forbindelse til dig selv, din krop, dit hjerte og det, der føles sandt for dig.

DU er ikke alene

Noget af det, jeg selv har oplevet som særligt helende og transformerende, er at opdage, at jeg ikke var alene om det, jeg gik igennem.

Når vi tør dele det, der er sårbart og det der kommer fra hjertet, kan vi pludselig genkende os selv i hinanden.

Måske opdager du, at det, du troede kun var dit, også findes i andre.

Måske bliver du spejlet på en ny måde.

Og måske mærker du, at du ikke behøver at gå hele vejen alene.

Det er noget af det, jeg ønsker at skabe med - Forbundet - fra Hjertet.

Et lille fællesskab, hvor vi kan være ærlige, nysgerrige og menneskelige sammen.

Praktiske rammer for forløbet

5 mødegange hver anden uge

Varighed: 2,5 timer pr. gang

Lille, tryg gruppe med max 6 kvinder

Ganløsevej 38, Farum

Pris: 3.500 kr. for hele forløbet • Mulighed for ratebetaling

Mulighed for ratebetaling.

Pladserne er begrænset til 6 kvinder, fordi jeg ønsker at bevare det nære, trygge og fortrolige rum.